COVID-19

Opdateret d. 5/5 2021:
Velkommen i MovieHouse Ringsted. Herunder finder du information omkring regler og krav ifm. gældende covid-19 restriktioner. Nogle kendes fra tidligere, imens andre er nye...

Biografen besøges dagligt af rigtig mange mennesker, og det forpligter altså. Hos MovieHouse tager vi ansvaret meget seriøst og ønsker med disse krav, ene og alene at skabe de mest trygge rammer for både personale og vores gæster. Vi ser på det store billede og håber som alle andre, at denne svære tid snart er bag os, så vi kan vende tilbage til en normal hverdag og vi igen kan byde alle indenfor. Så selvom du måske er uenig i vores regler, beder vi dig respektere dem og ikke mindst behandle biografens personale ordenligt.

KRAV OM FREMVISNING AF GYLDIGT CORONAPAS + ID
- Enten vaccination, negativ covid-19 test eller tidligere været smittet
- Gælder ikke børn under 15
Er man FRITAGET for test, kan det også være ok. Vi kræver blot, at minimum ét punkt ifm. med coronapasset er opfyldt - Enten vaccination, tidligere smittet ELLER en negativ test. Men vi kræver dog, at dit coronapas er gyldigt, hvis du er fyldt 15 år.

KRAV OM BRUG AF MUNDBIND ELLER VISIR
- KUN når man er gående eller stående, så altså IKKE siddende på sin plads eller i caféen
- Gælder ikke børn under 12 år
Er man FRITAGET for brug af mundbind, kræver vi dog, at man bærer et SYNLIGT BADGE til hjælp for personalet og biografens øvrige gæster.

For spørgsmål kan vi kontaktes på: mail@moviehouse-ringsted.dk - Der må dog forventes længere svartid i denne periode.



Biografen er åben! Og her i MovieHouse Ringsted efterlever vi alle gældende krav og retningslinjer... Og lidt til endda! Vi tager gerne ansvar og forsøger at bidrage til løsningen. Derfor kan du trygt besøge MovieHouse og vi glæder os til at byde dig velkommen!

STOP! - Har du symptomer på sygdom, så tag IKKE i biografen! Du skal blive hjemme i minimum to døgn efter, du er blevet helt symptomfri. Vi forbeholder os ret til at afvise gæster, som viser tegn på sygdom, også selvom der er købt billetter.

Vi opfordrer alle til at KØBE billetter inden ankomst til biografen via vores hjemmeside. På den måde kan vi begrænse kødannelse, det samlet antal gæster og opholdstiden i foyerområdet. Ligeledes anbefales det at man ankommer til biografen ca. 20-30 minuter før forestillingens start.

Ved indgangen til biografens kioskområde, er der ophængt handsker og opstillet håndsprit. Dette skal benyttes inden adgang!

Vi har sat gang i mange rutiner for at skabe et trygt miljø for vores gæster. Læs mere om de forskellige initiativer her under:

- Krav om fremvisning af gyldigt coronapas
- Krav om mundbind når man er STÅENDE og GÅENDE
- Begrænsning af antal gæster tilladt i foyer, kiosk og sale
- Særskilt adgangsforhold til og fra alle sale
- Max to film der starter samtidig
- Ledige pladser mellem hver gruppereservation, så alle afstandskrav overholdes
- Adgang til hånddesinfektion og handsker flere steder i biografen
- Skiltning med retningslinier, afstandsmærker mv.
- Nye skrappe rengøringsrutiner
- ...Og meget meget mere!